Inden du går fra klinikken får du udleveret din aftercare med en grundig plejevejledning som du skal følge i 7 dage i alt.
Det frarådes det at benytte sauna, solarium og at bade i swimmingpool eller havet på grund af bakterie og risiko for at miste pigmentet hurtigt. Ligeledes frarådes der at træne den første uge. I løbet af en uges tid efter behandlingen vil overskudsfarven forsvinde og op til 60% af farven vil være væk. Farven heler op inde fra i løbet af de næste 3-4 uger og først her efter kan resultatet vurderes og først efter 4-6 uger kan man korrigere manglende pigmentering og lave efterbehandling. Der må ikke bruges makeup på det behandlede område i 7 dage efter behandlingen. Det er også vigtigt at undgå renseprodukter, peelinger og almindelig creme, samt at klø/kradse sig på de behandlede områder den første uge. Også her efter, skal man passe på med produkter der indeholder frugtsyre og peeling.
Det er altid nødvendigt at få foretaget 1-2 efterbehandlinger, før resultatet er som ønsket, og de skal alle foretages INDEN for 3 måneder. Vælger du ikke at overholde dine efterbehandlinger inden for de 3 måneder, sættes prisen som et touch up og ikke efterbehandling
I enkelte tilfælde kan der være behov for yderligere behandlinger – disse indgår ikke i prisen og er for egen regning.
Husk, at det endelige resultat først kan ses efter sidste behandling er helet op. Der gøres opmærksom på, at eftersom det er levende væv, der arbejdes i, kan man ikke forudsige resultatet. Alle mennesker er individuelle og der kan derfor også forventes individuelle resultater.
Det er også individuelt hvor meget farven aftager. Det er derfor meget vigtigt at overholde sine efterbehandlinger, så man ender ud med et tilfredsstillende færdigt resultat.
Vælger man ikke at overholde retningslinjer i forhold til ovenstående, kan vi som behandler ikke holdes ansvarlig for resultatet.
Vælger man som kunde at afbryde et behandlingsforløb, er vi som behandler ikke ansvarlig for resultatet.